Om Poga 2000 ApS
Hos Poga 2000 ApS har vi siden 1998 gjort en stor del ud af at være personlige og diskrete overfor kunderne.
Poga 2000 ApS er et vognmandsfirma med et bredt netværk, der altid gør sit bedste for at finde den bedste løsning til lige nøjagtigt din opgave.
Poga 2000 ApS er et lille firma, som sætter transportsikkerheden i første prioritet, og derfor er chauffør uddannet STA, og alle forsikringer er på plads.
Vi beskæftiger os med særtransport, farligt gods og andre opgaver.
Historien bag Poga 2000 ApS
Da stifter Per Olsen i 1998 startede Poga 2000 op, havde han mange års erfaring med kørsel af lastbil, både nationalt og internationalt. Per begyndte med det samme at opbygge nye bekendtskaber og lave et bredt netværk.
I 2002 købte Per en sort Ford, fik lavet rotorblink, og ’’BRED LAST’’ skilte til den. Der startede ’’Poga Følgebiler’’.
Lasse blev taget under oplæring med det samme, og han fandt meget hurtig interesse for følgebilsbranchen.
I 2005, da Lasse var færdig med sin værnepligt, blev det ’’som forventet’’ hans deltids erhverv at køre følgebil.
Han trådte i Pers fodspor og blev eksportchauffør.
Lasse havde imidlertid en anden drøm, der først skulle udleves, og i 2008 – 2010 var Lasse derfor hos forsvaret igen, men genoptog drømmen om køre lastbil, og begyndte derfor fuldtid hos Poga 2000 ApS igen, i 2011.
Desværre fik Per konstateret kræft i 2015, og Poga 2000s fremtid hang derfor i en tynd tråd.
Efter Pers bortgang valgte Lasse af videreføre familiefirmaet i sin fars ånd, og han overtog derfor firmaet den 16. august 2015.
Lasse har over 21 års erfaring i branchen, og ligesom Per, har han et bredt netværk inden for branchen.